Mine computere

Her er en lille historisk oversigt over de computere jeg har haft og stadig har.
Se de tekniske nederst på siden

Oric Atmos

Det var egentlig ikke rigtigt min computer... Jeg boede 1984-1986 i et kollektiv i Randers hvor også Poul boede i en periode. Og han var den retmæssige ejer af denne skønne franske model – Oric Atmos. Ydelsesmæssigt var den på højde med Commodore 64, der var meget mere udbredt dengang. Jeg mener at programeringssproget var en eller anden variant af Basic. Det var i hvert tilfælde rimeligt tilgængeligt. Lagermediet var kassettebånd – oh, hvilke indlæsningtider. Det her var i de tider hvor programmer var noget man selv indtastede fra forskellige computerblade og monitoren var kollektivets eneste fjernsyn. Heldigvis var det ikke politisk korrekt at se fjernsyn i kollektivet så vi havde det stort set for os selv.

Poul indtastede et fabelagtigt program der kunne generer forskellige farvede firkantede felter tilfældigt på skærmen. Det var et vældigt clue til flere af vores fester!

Jeg fandt også et lille database-program, der straks blev indtastet. Sådan startede min pladesamling sit elektroniske liv. Jeg måtte dog opgive igen fordi de 64 K ikke var nok til at rumme både programmet og alle data. Jeg kunne godt se at min eneste chance for at få en ordntlig datbase var at købe en PC’er. Priserne lå bare fra små 40.000 kr. og opefter.

Læs mere om Oric Atmos

Commodore PC10

Efter nogle år var priserne nede i et mere realistisk prisleje og jeg blev den lykkelige ejer af en PC. Indkøbsprisen var, så vidt jeg husker, omkring 20.000 kr. Jeg købte den gennem min læreplads og fik den noget billigere. Lagermediet var rigtigt kraftigt: 2 stk. 5.25" floppy drev med hele 360 kb på hver diskette. Nu var der plads til pladesamlingen i databasen: både kunstnernavn, titel, pladeselskab osv.

Monitoren var den rigtige monocrome grønne slags. Og jeg anskeffede også en kraftig matrix-nåleprinter, en proffessionel bred model. Her var der ikke noget med løsark, vi taler om papir i endeløse baner...

Der var tre programmer med maskinen: tekstbehandling, regneark og database (jeg husker ikke navnene på dem). Desuden skaffede jeg mig et lille genialt program der hed SideKick. En samling småprogrammer, kalender, notesblok, ur og lignende. Det smarte var disse kunne startes samtidig med at et af de andre programmer kørte. Det var ellers helt uhørt. Multitasking var der vist endnu ingen der havde tænkt på. Den lille notesblok gjorde det fx muligt at kopiere mellem de forskellige programmer – virkeligt genialt, omend noget kompliceret.

Den eneste IBM-kompatible PC jeg nogensinde har ejet.

Læs mere om Commodore PC10

Apple Macintosh LC

Min første rigtige computer med humant interface. Egentlig var jeg på udkik efter en nyere PC’er. "Alt om Data" blev gennempløjet for bambus-maskiner i katagorierne 286 og det nyeste vidunder 386.

På min læreplads var min mester ved at overveje at købe et PC-baseret Linotype 2000-satsanlæg, til afløsning for vores ellers udmærkede, men lukkede, Linotype-satsanlæg. Så var det jo meget praktik selv at have en PC derhjemme (underforstået: til fusk). Inden han nåede at beslutte sig for dette system var rygterne om Macintosh og DTP heldigvis også nået til Randers.

Men den egentlige grund til mit valg af Macintosh var min gode ven Morten. Han talte meget varmt for denne fremragende menneskevenlige computer. Jeg tror at det var en SE-model han havde dengang. Jeg var dog ikke så vild med deres koncept med at det hele var bygget sammen i ét kabinet.

Men så faldt det hele på plads, som i et rigtigt eventyr. Macintosh lancerede en prisbillig (18.000 kr.) rigtig to-delt model, og min mester besluttede sig for at købe en Macintosh FXII til DTP produktion. Jeg blev den lykkelige ejer af min første Macintosh.

Der var så bare lige et enkelt problem. Min plade-database var jo blevet temmelig omfattende mens den voksede på PC’en. Hvordan skulle jeg få alle data over på mac’en? Det var jo før konverteringprogrammernes tid.
Der var ingen eksportmuligheder fra programmet. Min redning blev at lave en printfil til en floppydisk. Jeg kopierede så fra 5.25" floppyen over på en alm. diskette nede på »Husets« dataværksted. Teksten i printfilen kunne jeg så hente ind i min mit databaseprogram på mac’en. Da der var meget mere lagerplads, nu jeg havde fået harddisk, indtastede jeg også titlerne på numrene og navne på medvirkende musikere. Nu var det jo straks meget sjovere at lave søgninger.
Det databaseprogram jeg lige fra starten har arbejdet i er FileMaker.
Selv om LC’eren ikke var noget kraftbundt var den dog kraftig nok til at køre tidens mest udbredte grafiske programmer: PageMaker og Freehand. På den sort/hvide skærm forsøgte jeg mig dog ikke med Photoshop og billedbehandling.

Læs mere Apple Macintosh LC

Apple Macintosh LC 475

Efterhånden blev det et irritationsmoment ikke at have en farveskærm. De grafiske programmer blev også størrer; de krævede mere processorkraft og mere ram. Der var ingen vej uden om et computerskift. Denne gang var jeg slet ikke i tvivl, det skulle selvfølgelig være en Macintosh igen. Jeg gik længe og lurede på en bestemt model (jeg husker ikke hvilken) oppe hos "Apple Universitets Center ComputerMac" i Århus, men der var en af de ansatte der sagde at der var helt nye modeller på trapperne, billigere den den jeg kikkede på og kraftigere. Det var sgu hårdt at gå at vente på at 475’eren skulle lande i Danmark – men bestemt værd at vente på. Samme superslanke design som LC’eren, men med mere power i motorrummet, en større skærm og i farver. Kontakten til omverdenen foregik stadig kun via disketter. 475’eren var dog født med SCSI-stik til eksterne enheder (den slags var stadig pissedyrt ekstraudstyr på PC’ere). Jeg fik hurtigt indkøbt et SyQuest drev med 44 mB udskiftelige harddiske, det blev senere udskiftet med et 1 GB Jaz-drev. Med et transportmedie på 44 Mb var det pludselig muligt at arbejde med farvebilleder på computeren. Scannere var stadig temmeligt dyre, men vi have en på jobbet, så der blev scannet alt muligt og slæbt hjem på SyQuest diske.
Det betød selvfølgelig at der nu skulle scanninger af covere ind i min musikdatabase. Nu begyndte den virkelig at vokse i datamængde. På et tidspunkt måtte jeg faktisk stoppe med at hente flere covere ind i databasen, for det viste sig at FileMaker kun kunne arbejde med baser størrer end 32 mB. Der kom jo heldigvis senere en ny version "FileMaker Pro" hvor denne begrænsning var fjernet.
Anders bruger den som spillemaskine nu.

Læs mere Apple Macintosh LC475

PowerBook 520

Denne computer er det seneste indkøb – købt brugt for 800,- kr; med et batteri der var færdigt, men med strømforsynig. De er egentlig blot købt for at have en skrivemaskine det er let at bruge nede i stuen, så det ikke udelukkende er muligt at sidde og skrive i kontoret på 1. sal. Ydelsesmæssigt ligger denne bærbare på linie med LC475’eren.
Det rigtigt fede ved denne bærbare (selv om det er en ældre model) er at den har Ethernet indbygget som standard. Dvs. at jeg har mulighed for netværksforbindelse mellem iMac’en og den bærbare. Det gør det enormt simpelt at udveksle filer mellem de to maskiner. Fx har jeg en kopi af min musikdatabase (dog uden billeder og lyd). Det er faktisk ret fedt at have nede i stuen hvor musikanlæget er.
Da min iMac ikke har noget indbygget diskettedrev, var det også en sidegevinst at jeg via netværket nu fik adgang til det diskettedrev der jo er i 520’eren. Ikke fordi jeg har haft brug for det ret mange gange, men alligevel er det rart at have muligheden.

Læs mere Apple PowerBook 520

iMac DV SE

Et skift fra en LC475 til en iMac, det var virkelig et skift der rykkede noget. Den blev også købt med noget godt ekstra isenkram lige fra starten. Scanner, farveprinter, CD brænder, eksternt 250 mB Zip-lagermedie og noget senene også et digitalt kamera.
Man må sige at en iMac DV SE har "forbindelserne" i orden. Der er 2 USB-stik, 2 lynhurtige FireWire-stik (bl.a. til digital video ind og ud), 100 Mb Ethernet til netværk, internet via indbygget modem og internt DVD/CD drev. Desuden følger der en iDisc på 20 mB med når man køber en iMac. Dvs. at du gratis får 20 mB stillet til rådighed på en af Apple’s servere. Den slags service er jeg ikke bekendt med i Windows-verdenen!
Dette var virkelig et ryk op i klassen "Digital Hub" som Apple kalder det. Flotte og brugervenlige programmer til digital musik, digital video, og programmer til at holde styr på digitale fotos – alt sammen gratisprogrammer der følger med en iMac. De programmer der ikke er på computere fra starten bliver, efterhånden som de bliver udviklet eller der kommer nye versioner, lagt ud på din iDisc til fri downloadning. Der er simpelthen ingen konkurrenter til det.
Videoredigering er jeg dog slet ikke kommet i gang med. Prisen på digitale videokameraer er stadig for høj syntes jeg (det tror jeg BESTEMT også at Karin syntes). Men jeg har lige læst på internettet at der er kommet et kabel på markedet der kan overføre analog video til computeren via USB-stikket – så det kan jo være at ...

Læs mere iMac DV SE


Der er jo også lige kommet en helt ny model af iMac’en – med fladskærm...
Men der kommer nok mange nye versioner, inden der bliver forhandlet færdigt med husets "økonomiminister" om behovet for ENDNU en computer...

Læs mere om den nye iMac

TEKNISKE DATA

Producent

Model

Lancering

Styresystem

Processor

Clockfrekvens

RAM

Lagermedie

Skærm

Grafik

Lyd

Orgraderinger