Familien Helligsøe > PDF download > Hjælp til Acrobat Reader

Hjælp til Acrobat Reader

Læs på skærmen direkte i dit internetprogram

Med de nyeste versioner af Acrobat Reader installeret på din computer, kan du, mens du er online, læse en pdf-fil ved at klikke på linket til filen. Hermed åbnes filen i Acrobat Reader i vinduet på din browser, hvor der nu er en række ekstra knapper til at bevæge sig rundt i dokumentet med. Siderne kan ses efterhånden, som de bliver overført til din computer.

Gem på computeren og læs senere

Hvis du vil gemme en fil på din PC og senere læse den off-line ved hjælp af Acrobat Reader, skal du højre-museklikke på linket. Derefter skal du vælge »gem som« og gemme filen et sted, hvor du kan finde den igen.
Hvis du vil gemme en fil på din MAC og senere læse den off-line ved hjælp af Acrobat Reader, skal du holde museknappen nede 2 sekunder og vælge »gem som« og gemme filen et sted, hvor du kan finde den igen.
Herefter kan du, når du har slukket for din internetforbindelse, printe dokumentet ud og læse den fil, som du har downloadet.

Forskellige visninger

Ved læsning af dokumentet i Acrobat Reader, hvad enten det sker online som beskrevet ovenfor, eller ved læsning offline, kan det betale sig at sætte sig lidt ind i programmets funktioner. Først og fremmest kan det være nødvendigt at ændre dokumentets størrelse, hvilket kan ske på flere måder. Du kan fx bruge »forstørrelsesglasset« eller knapperne for dokumentstørrelse til højre på værktøjslinien. Hvis dokumentet forstørres så det er bredere end skærmen, kan det være en lettelse at flytte dokumentet rundt på skærmen ved at tage fat i det med »hånden« som aktiveres ved tryk på håndsymbolet i knappanelet.

Naviger rundt i Acrobat Reader

Ved åbning af en publikation fremkommer nedenstående navigeringspanel hvis du arbejder på en Windows PC. Det er næsten identisk på en Macintosh.
Dette panel kan du bruge til for eksempel at bladre til næste side, søge på et ord eller udskrive teksten.



Navigeringspanel

Symbolforklaring:
Udskriv  Udskriv Zoom-ind værktøjet  Zoom-ind værktøjet Gå til foregående "view"  Gå til foregående "view"
Viser kun siden  Viser kun siden Zoom-ud værktøjet  Zoom-ud værktøjet Gå til næste "view"  Gå til næste "view"
Viser både bogmærker og siden  Viser både bogmærker og siden Marker tekst  Marker tekst Sætter zoom til 100%  Sætter zoom til 100%
Viser både en kort beskrivelse og siden  Viser både en kort beskrivelse og siden Viser første side  Viser første side Tilpasser siden til vinduet  Tilpasser siden til vinduet
Kopier til udklipsholder  Kopier til udklipsholder Viser den foregående side  Viser den foregående side  Tilpasser til hele vinduet  Tilpasser til hele vinduet
Vælg "hånd" værktøjet  Vælg »hånd« værktøjet til rulning af tekst  Viser næste side  Viser næste side Søg  Søg på ord
Viser den sidste side  Viser den sidste side Næste søgeord  Næste søgeord



Ved læsning på skærmen er der den oplagte fordel at man kan bruge Acrobats søgefunktioner (kikkert symbolet i knappanelet) og springe frem til bestemte ord i teksten.

Installering af software

Når softwaren er hentet ind fra nettet, installeres programmerne på computeren. Her følges vejledningen fra Adobe. Hvis du vil komme lettest omkring installeringen, kan det anbefales først at installere den valgte browser og få den til at virke, som den skal. Først derefter installeres Acrobat Reader.

Ved installering af Acrobat Reader får du eventuelt mulighed for at vælge at installere programmet som et såkaldt plug-in eller add-in til din browser. Det bør du sige ja til.